​Baggrund

​Ingeniørværket (tidl. Esbjerg Ingeniørerne) er stiftet af ingeniør Finn Bojsen i sommeren 2014. Efter 29 år i rådgivningsbranchen med gode resultater var det på tide at etablere egen forretning, hvor jeg kan kombinere den solide viden om byggeri med projektudvikling og dermed få to indfaldsvinkler til projekterne og kunderne.

Jeg er kendt for at være en dygtig ingeniør, der også kan præstere godt købmandsskab. Det betyder noget i Vestjylland, hvor man er vant til at få noget for pengene. Alt kan forhandles og samme arbejde har ofte forskellig pris. Som rådgiver skal man kunne finde det bedste tilbud til kunderne og stadig have en tilfreds leverandør.

Jeg har gennem årene gennemført mange store og små projekter, altid med succes og et positivt sagsforløb. Kunderne kender mig og ved, at jeg ”trækker igennem”. Derfor har jeg allerede inden etableringen fået mange opfordringer fra tidligere kunder om at starte op som selvstændig, og det er nu gjort. Mange gamle kunder har været venlige at kvittere med store ordrer, så vi får en flyvende start med markante projekter.

Jeg har arbejdet på alle former for byggeprojekter lige fra meget store kraftværksprojekter til små villabyggerier og har derfor den rette skala uanset byggeriets størrelse. Det er vigtigt, for alle sager kræver indsats, og man skal fokusere rigtigt fra starten. Det nytter heller ikke, at man i startfasen tegner et fantastisk projekt, hvis budgettet så overskrides med 50%.

Derfor er styring og rådgivning af selve processen vigtig, lige fra idéen fødes, til udarbejdelsen af tegningerne, tilbudsindhentningen, kontraktindgåelse, byggestyringen, til afleveringen af projektet til kunden.

Ny partner

I 2017 er Tage Øhlenschlæger indtrådt i Ingeniørværket som partner og projektchef.

Det er en meget erfaren rådgivende ingeniør, som styrker Ingeniørværkets profil.

Tage Øhlenschlæger har en håndværksmæssig baggrund inden han i 2004  videreuddannede sig til konstruktionsingeniør.

Tage har siden 2014 primært arbejdet med bygherrerådgivning, projekt-, projekterings- og byggeledelse mv. 

Tage har arbejdet med både små og store byggerier inden for nybyggeri og renovering. Som projektleder har han haft ansvar for komplicerede renoveringsopgaver, hvor bygherrens hverdag skal fungere samtidig med byggeriet, samt nybyggeri af industri, mellemstore og store kontorbyggerier med videre. De seneste opgaver er udført i fuld 3D.

Tage siger:

”I Ingeniørværket har vi flere ben at stå på i forhold til ”almindelige” rådgivere, da vi medvirker med vores egne erfaringer i projektudviklingen af kunders projekter, og derfor er vi meget klogere på, hvad der skal til i opstartsfasen. Det gør også, at vi har noget lettere ved at få projekterne skåret til i god tid, så bygherren ikke får unødige udgifter. Vi er også et firma med mange års erfaring inden for flere forskellige fag og har derfor mulighed for at rådgive om alt inden for byggeri – og som man siger: Hellere lille og vågen…! Når vi løser opgaver for vores kunder, sætter vi os i deres sted og sørger for, at de får fuld valuta for deres penge.”

"Ingeniørvidenskab kombineret med godt købmandsskab - dét er en god cocktail."​

Finn Bojsen

Tage Øhlenschlæger

Ingeniørværket

​​CVR: 36035382​​

Mobil: 23 69 15 40

Telefon: 20 11 80 70

Her ligger vi

Nordre Dokkaj 7 1. sal​, 6700 Esbjerg​

Skriv til os

Send os en e-mail: klik ​her