Nyheder​

Februar 2019​

René Munk Højlund Nielsen er blevet ansat som bygningskonstruktør og byggeleder pr. 1. februar 2019.

René er 31 år og er bygningskonstruktør med erfaring inden for projektering samt byggeledelse. Derudover er han tidligere murer og har en god praktisk viden.

René har blandt andet projekteret underjordiske bygværker, kontorbyggeri, industrihaller, etageboliger og enfamiliehuse. Han har kørt byggeledelse for flere boligforeninger og private bygherrer.

Vi byder René velkommen til INGENIØRVÆRKET.

Oktober 2018​

Arbejdernes Boligforening har indgået rammeaftale med INGENIØRVÆRKET om projektering, efter at aftalen har været udbudt som EU Udbud.​

Oktober 2018​

INGENIØRVÆRKET er blevet valgt til at udføre ingeniørrådgivning på Lysspejlet i Varde. 

Lysspejlet er et kunstnerisk værksted ved Stålværksgrunden. 

Byggeriet opstartes i denne måned. 

Oktober 2018​

I samarbejde med TEKT ARKITEKTERNE udfører INGENIØRVÆRKET om- og tilbygning af eksisterende værelsesfløj på Hjerting badehotel.​

September 2018​

I forbindelse med byforskønnelse af Varde midtby, har Varde Kommune besluttet, at pølsevognen skal udskiftes med en ny torvebod, som passer ind i miljøet på torvet. 

Boden kan i forbindelse med arrangementer på torvet flyttes uden at installationer, fundamenter mv. kan ses på torvet efterfølgende.

INGENIØRVÆRKET er ingeniørrådgiver på projektet. 

September 2018​

Scandinavian Auto Logistics åbner ny terminal i Esbjerg Havn. 

Borgmesteren i Esbjerg åbnede officielt terminalen i en reception, der blev afholdt onsdag den 5. september 2018. 

Terminalen dækker et areal på 60.000 m², hvilket svarer til størrelsen på omkring ni fodboldbaner. 

INGENIØRVÆRKET er totalrådgiver på projektet. 

September 2018​

Ombygning og nybygning af Jyllandsgade 45-49 skrider frem med hastige skridt og er snart færdig til indflytning. 

Ombygningen som INGENIØRVÆRKET er totalrådgiver på, omfatter 726 m2  hvor de indvendige lejemål bliver renoveret på 1. sal. Stuelejligheder og 2. sal er helt nyt. 

Nybygningen i 2 etager på 290 m2 udføres i let konstruktion. 

Alle lejemål har fået tilføjet en altan med udsigt ud over IC Møllerparken.   

August 2018​

Med INGENIØRVÆRKET som totalrådgiver er udvidelsen for Esbjerg Gymnasium færdiggjort og ibrugtaget af glade elever og lærere. 

August 2018​

Kim Skov er blevet ansat som projektleder og bygningskonstruktør pr. 1. august 2018

Kim er 52 år og har arbejdet som rådgiver indenfor byggeri i 34 år.

Arbejdet har fortrinsvis været i den offentlige og den almene sektor. Dels nybyggeri men især renovering- og ombygningsopgaver og med stor erfaring i opgaver indenfor Landsbyggefondens rammer.

Projekterne har været bredt orienteret og omfatter desuden sygehusopgaver, kontorer, butikker, børnehaver, plejehjem, tandklinikker og kulturinstitutioner, herunder Tobakken i Esbjerg og Vestjysk Musikkonservatorium.

Vi byder Kim velkommen til INGENIØRVÆRKET. 

August 2018​

For Esbjerg Kommune udfører INGENIØRVÆRKET som totalrådgiver renovering af tagkonstruktion på Bohrskolen i Esbjerg (tidl. Fourfeldtskolen). 

Projektet omfatter udskiftning af tage og beklædninger på hele skolen og er Esbjerg Kommunes største tagrenovering.​

Juli 2018​

For Arbejdernes boligforening er byggeprojektet omfattende 46 ungdomsboliger afsluttet og ibrugtaget. 

Projektet er udført med INGENIØRVÆRKET som totalrådgiver.​

Juni 2018​

​På sydvestjysk Sygehus udfører INGENIØRVÆRKET byggeledelse og tilsyn på facaderenovering. 

Kunde: Erik Andersen​

Juni 2018​

Jesper Starbæk Axelsen er blevet ansat som konstruktionsingeniør pr. 1. juni 2018.

Jesper er 27 år og er nyuddannet ingeniør med speciale indenfor bærende konstruktioner. Han har erfaring indenfor projektering og dimensionering af bærende konstruktioner. 

Jesper har blandt andet projekteret et fleretagers byggeri opført i træ, været med til at udvikle typehuse samt renoveringsopgaver af både større

og mindre karakter.

Vi byder Jesper velkommen til INGENIØRVÆRKET. 

Maj 2018​

INGENIØRVÆRKET agerer i samarbejde med arkitektfirmaet Rudolf Lolk totalrådgiver på ombygningsprojektet af 4500 m2 kontorejendom til attraktive boliger og mindre kontorlokaler. 

Projektet omfatter totalombygning af ejendommen med etableringen af 35 lejligheder med nye altaner samt en mindre arealudvidelse. 

Projektet udbydes i fagentreprise. Bygherre er E Bank Lauridsen.

Marts 2018

INGENIØRVÆRKET agerer bygherrerådgiver og rådgivende ingeniør for Ejendomsselskabet Gasværksgade på projektering og udbud af 1200 m2 dagligvarebutik. Butikken udføres så der kan opføres 50 mindre boliger over dagligvarebutikken.

Februar 2018

​For Riberhus Privatskole udfører INGENIØRVÆRKET bygherrerådgivning på etablering af ny multihal på 1200 m2 idrætshal. Rådgivningen omfatter skitsering og udbud i totalentreprise. 

Februar 2018​

Johnny Rasmussen er blevet ansat som VVS-ingeniør pr. 1. februar 2018.

 

Johnny er 39 år og har arbejdet i rådgiverbranchen i mere end 12 år. Han har stor erfaring indenfor projektering, fagledelse og tilsyn for VVS-installationer samt ventilation, både i nybyggeri og eksisterende byggeri. 

Johnny har derudover stor erfaring med energiberegning/energioptimering af bygninger, samt simulering af indeklimaet i bygninger. Han har gennem årene arbejdet med såvel bolig- og erhvervsbyggeri, sygehus, svømmehal- og skolebyggeri. 

Vi byder Johnny velkommen til INGENIØRVÆRKET

Januar 2018

16 familieboliger på Fanø

Ungdomsbo opfører nu 16 dejlige familieboliger i Nordby på Fanø.

Projektet er udviklet af Fila Invest Aps, som har erhvervet grunden af Fanø Kommune og gennemført udviklingen af boligerne, der opføres i moderne stil og hver bliver på ca. 104 m2. Boligerne udføres energivenlige med varmepumper til opvarmning og nedsivning af overfladevand.

Totalrådgiver INGENIØRVÆRKET

Totalentreprenør CM Byg Aps​

Januar 2018

​Jonas Stokbæk Jepsen er ansat som bygningskonstruktørpraktikant pr. 22. januar 2018. 

Han er 25 år og studerer bygningskonstruktør på Erhvervs akademi Sydvest i Esbjerg. Han skal derfor i praktik på 6. semester i uddannelsesforløbet. 

Jonas er færdiguddannet bygningskonstruktør i januar 2019.

December 2017

Vi har skiftet navn til INGENIØRVÆRKET!

Det seneste år er vi vokset meget. Vi er nu otte medarbejdere, og Tage er indtrådt som partner. Det er en god anledning til et navneskift fra Esbjerg Ingeniørerne til Ingeniørværket – et navn, som vi håber, I vil tage godt i mod.

Navneskiftet markerer på samme tid den gode udvikling, og at vi er klar til at vokse endnu mere. 

Vi leder pt. efter de rette nye og større lokaler, hvor der er plads til at udvide medarbejder- og partnerkreds yderligere.

Og selvom vi har fået nyt navn, står vi stadig for ingeniørvidenskab af højeste kvalitet kombineret med godt købmandskab.

September 2017

Nye ansættelser hos Esbjerg Ingeniørerne

Det er med stor glæde at vi kan præsentere 2 nye medarbejdere – Morten Ladefoged Nielsen, Glenn Dueholm Brodersen. Vi har hermed samlet en hel projekteringsafdeling i Esbjerg, med alt lige fra konstruktioner til installationer og brand mv.

​​

Morten Ladefoged Nielsen er blevet ansat som konstruktionsingeniør pr. 1. juli 2017. Morten er 36 år og har arbejdet i rådgiverbranchen i mere end 10 år. Han har bred erfaring indenfor projektering, fagledelse og tilsyn på bærende konstruktioner. Erfaringen spænder vidt fra helt små simple til store og mere komplekse byggerier indenfor både renovering og nybyggeri. Morten har gennem årene arbejdet bredt med såvel bolig- og erhvervsbyggeri, sygehus- og skolebyggeri samt højhuse og stadions. Morten har blandt andet været ledende konstruktionsingeniør på Rambølls nye domicilbyggeri i Esbjerg, højhus på 24 etager i Værkmestergade i Århus og Esbjerg stadion.

​​

Glenn Dueholm Brodersen er ansat som byggetekniker pr. 1. august 2017. Glenn er 38 år og har arbejdet i rådgiverbranchen i 15 år. Glenn er ansat til at projektere i Revit og Cad, samt styre IKT aftaler. Glenn har gennem årene opbygget en stor erfaring i brugen af Revit og Autocad. Opgaverne har blandt andet været 3D projektering af Tirpitz Museet, Vita Skolen og flere renoveringsopgaver for forsvaret.  

August 2017

NorSea Group (tidligere Danbor) omfattende renovering af Kanalen 1

Esbjerg Ingeniørerne er stolte af, at være valgt som rådgiver på ovenstående opgave.

Omdannelsen af det tidligere lager – og kontorbygning til NorSea Group Denmarks nye domicil på cirka 6700 m2, fordelt på 3 etager.

Esbjerg Ingeniørerne har ansvaret for hovedstatikken, brandstrategi, energi samt udføre kvalitetssikring på VVS-, ventilation- og el-projektet.

Som det ses på visualiseringen vil bygningen komme til at se åben og indbydende ud og samtidig få optimale dagslysbetingelser. 

Juni 2017​

For Esbjerg Havn er projektet som omfatter ny servicegård og mønstringshus indviet og taget i brug.

Bygningerne opføres på en 14.750 m² stor grund. Ingeniørprojekt – Olav 

Totalrådgiver - Esbjerg ingeniørerne ApS

Kristensen Rådgivende Ingeniørfirma ApS

Arkitekt – Arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S​

April 2017​

Esbjerg Ingeniørerne yder totalrådgivning på et nyt ca. 1.000 m2 sports- og kulturhus i Hjerting for Hjerting Idrætsforening. 

Bygningen kommer til at ligge i forbindelse med de eksisterende tennis-baner.

Februar 2017

For Ungdomsbo agerer Esbjerg Ingeniørerne bygherrerådgiver samt arbejdsmiljø- og sikkerhedskoordinator på renoveringen af 517 boliger på Stengårdsvej. Alle Lejligheder får nye badeværelser med gulvvarme, nye døre, skabsinventar, udskiftning af vinduesparti på altan, ny ventilation og på alle tage lægges ny tagpap. Herudover ombygges ca. 90 af lejlighederne til tilgængelighedslejligheder med adgang fra elevator. Alle gårdrum og udearealer laves om til åbne og rekreative områder med nye parkeringsområder.

Februar 2017

Esbjerg Ingeniørerne står for ombygningen af to fælleslokaler til 3 2-værelses lejligheder i Gjesingparken for EAB​

Januar 2016​

​​Tage Øhlenschlæger er blevet ansat pr. 1. januar 2016. Tage er 40 år og har været rådgiver i mere end 10 år. Tage har flere års erfaring med bygherrerådgivning, projekt-, projekterings- og byggeledelse, sikkerhedskoordinering, statiske beregninger samt projektering af konstruktioner. Erfaringen spænder fra små til store byggerier, både nybyggeri og renovering. Som projektleder har han arbejdet med komplicerede renoveringsopgaver, hvor bygherrens hverdag skal fungere samtidig med byggeriet, samt nybyggeri af industri, mellemstore og store kontorbyggerier mv. De seneste opgaver er udført i fuld 3D.

Vi byder Tage velkommen i de nye omgivelser på Nordre Dokkaj 7, 1. sal.

December 2016​

Esbjerg Ingeniørerne udvider og flytter til nye lokaler. Vi flytter kun et ganske kort stykke væk og i kan nu finde os på Nordre Dokkaj 7 på 1. sal.

Oktober 2016

For EAB afdeling Spangsbjergparken udføres renovering af 5.400 m2 tag på de treetagers boligblokke på Skrænten. Der lægges nyt ståltag oven på det eksisterende eternitskifertag. Desuden efterisoleres loftrummene med papiruld.​ Projektet er godt i gang, se forskellen herunder.​​

Oktober 2016

​Esbjerg Ingeniørerne er totalrådgiver på projektet Rolfshuset, som omfatter ombygning af tidligere kontorejendom til 14 nye centralt placerede liebhaverboliger med altan, terrasse og gårdhave. 

I alt omfatter byggeriet 1.800 m2 i Esbjerg​

September 2016​

Opførelsen af et nyt Mønstringshus og tilhørende servicebygninger for Esbjerg Havn, hvor Esbjerg Ingeniørerne varetager totalrådgivningen, er nu påbegyndt. Mønstringshuset skal ligge på den gamle slagterigrund og udgør ca. 762 m2 med atriumgård og udføres i sandwichelementer. Service- og værkstedsbygningen med administration og indskudte etager udgør ca. 1.210 m2. Garagebygning udgør ca. 711 m2 og udføres ligeledes i sandwichelementer. Bygningerne opføres på en 14.750 m² stor grund. Ingeniørprojekt – Olav Kristensen Rådgivende Ingeniørfirma ApS

Arkitekt – Arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S​

Juni 2016​

Esbjerg Ingeniørerne udfører bygherrerådgivning for Ungdomsbo på det nye 3.000 m2 store bydelshus, som er en del af Bydelsprojekt 3i1 i Esbjerg Kommune. 

​Huset skal bl.a. indeholde en vuggestue, børnehave, ungdomsklub, træningsfaciliteter og nærpoliti. Desuden vil der være arbejdspladser i huset relateret til Bydelsprojekt 3i1.​

Totalentreprenør – Nem Byg A/S​

Juni 2016​

Esbjerg Ingeniørerne skal med Pluskontoret som totalrådgiver udføre ingeniørprojektering og byggeledelse ved opførelsen af 69 nye ungdomsboliger for Esbjerg Almennyttige Boligselskab. 

Bebyggelsen er placeret centralt i Esbjerg omkring Smedegade, Borgergade og Jyllandsgade. 

Lejlighederne bliver indrettet som 2-rums boliger på 50 m2 med eget køkken og bad.​

Juni 2016​

For Esbjerg Almennyttige Boligselskab er i afdelingen Skoleparken påbegyndt en facaderenovering med udskiftning af vinduer og efterisolering med en let facade-konstruktion. 

Desuden efterisoleres ca. 1.700 m2​ kolde kælderlofter og der opbygges vindfangspartier i opgange for at mindske trækgener.

April 2016​

Byudviklingsprojekt teglværksgrunden

Esbjerg Ingeniørerne udfører bygherrerådgivning i forbindelse med gennemførelsen af det 25.000 m2 store byudviklingsprojekt som omfatter erhverv og boligbyggeri.​

Marts 2016​

For Arbejdernes Boligforening udfører Esbjerg Ingeniørerne totalrådgivning på opførelsen af 46 nye ungdomsboliger i Teglværksgade. 

Ejendommen, der bliver i 2 - 3 plan, opføres som et lavenergiprojekt i røde teglsten. 

De enkelte boliger bliver 2-rums boliger med eget køkken og bad, hvor det også er muligt at bo som par. Boligerne får et bruttoareal på 50 m2.​

Februar 2016​

Vi søger nye medarbejdere til Esbjerg Ingeniørerne, er du interesseret, kan du læse mere under job

Februar 2016​

For Esbjerg Havn skal Esbjerg Ingeniørerne som totalrådgiver forestå projekteringen af ”Ny servicegård samt mønstringshus.” Projektet er på 2750 m2 og omfatter mønstringshus, værksteder og garageanlæg. Arkitektarbejdet udføres af ”Arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S” og ingeniørarbejdet udføres i samarbejde med ”Olav Kristensen Aps.”​

Oktober 2015​

For Esbjerg Almennyttige Boligselskab er der i afdelingen Spangs-bjergparken påbegyndt efterisolering af 10.500 m2 krybekældre samt 5.000 m2 loftarealer. 

Dette på baggrund af positive resultater opnået ved tidligere udførte prøveboliger. 

Byggeledelse og koordinering varetages af Esbjerg Ingeniørerne og projektet forventes afsluttet i starten af foråret 2016.

September 2015​

Lød startskuddet på opførelsen af et nyt domicil til Dansk Scanning A/S. Esbjerg Ingeniørerne varetager bygherrerådgivning og byggeledelse på projektet, som forventes af stå færdig i foråret 2016.

Juni 2015​

For Ejendomsselskabet Gasværksgade ApS, som administreres af Det Faglige Hus, gennemfører Esbjerg Ingeniørerne en arkitektkonkurrence for den store grund mellem Teglværksgade og Gasværksgade. Blandt 6 udvalgte arkitektfirmaer er det nu besluttet, at konkurrencen gennemføres med følgende 3 firmaer og teams:

  • Pluskontoret / Transform
  • Lolk / Effekt
  • Friis & Moltke

Grunden, som tidligere har huset Hansens trælast samt Falck, skal bl.a. bebygges med boliger, ungdomsboliger, dagligvarebutik, fastfoodrestaurant m.v. 

Det bliver nu arkitekternes opgave at udarbejde et spændende forslag, som kan danne udgangspunkt for den fremadrettede planlægning af matriklen.​

Juni 2015​

Så er vi færdige med ESVAGTs nye værksted og logistikhal, se resultatet i filmen til højre.

April 2015​

For Dansk Scanning A/S Esbjerg projekteres nu et nyt domicil omfattende 1.400 m2 kontor og produktion samt 1.000 m2 lagerhal. Forventet opførelsespris 15.000.000 kr.​

November 2014

For Esbjerg Almennyttige Boligselskab udføres forundersøgelse og forsøgsprojekt vedr. efterisolering af krybekældre i afdelingen Spangsbjergparken. Formålet med undersøgelsen er at finde en teknisk og økonomisk god løsning til afhjælpning af kolde gulve i afdelingen. Undersøgelsen afsluttes med at der gennemføres et forsøgsprojekt i 3 lejligheder, så man kan afprøve om man opnår den ønskede effekt og så man får et præcist billede af de tilhørende omkostninger.

Oktober 2014

Civilingeniør Jacob Holmgaard Rasmussen er ansat pr. 15. oktober 2014. Han er 26 år og uddannet på Aalborg Universitet med en bachelorgrad i indeklima og energi samt en kandidatgrad i byggeledelse.

Oktober 2014

For Søren og Heidi Thomsen gennemføres totalrådgivning i forbindelse med ny udsigtsvilla på Hjerting Strandvej 49. Arkitektarbejdet udføres af arkitektfirmaet Bo Christensen, Skjern​

September 2015​

Lød startskuddet på opførelsen af et nyt domicil til Dansk Scanning A/S. Esbjerg Ingeniørerne varetager bygherrerådgivning og byggeledelse på projektet, som forventes af stå færdig i foråret 2016.

September 2014​

I samarbejde med Arkitektfirmaet ” Pluskontoret” gennemfører Esbjerg Ingeniørerne en renoveringsopgave for Esbjerg Almennyttige Boligselskab vedr. Hjertingparken. Opgaven omfatter bl.a. en undersøgelse af indeklimaforhold vedr. kulde og trækproblemer og forventes at omfatte samtlige 386 boliger i Hjertingparken.

Anslåede håndværkerudgifter ca. kr. 40.000.000​

 August 2014

Esbjerg Ingeniørerne opretter projektkontor på Vestre Dokkaj 1, 6700 Esbjerg. Projektkontoret etableres i forbindelse med en opgave for Esvagt A/S og vil være en del af den daglige drift af byggepladsen. Indtil videre vil adressen også være firmaets hovedadresse.

 August 2014

Projektchef Mikkel Bjerrum er ansat pr. 1. august 2014. Mikkel er 39 år og har tidligere været ansat ved bl.a. Jorton og M.T. Højgaard. Mikkel har 13 års erfaring med byggeledelse og styring.​

 August 2014

Esbjerg Ingeniørerne har indgået totalrådgivningsaftale med Esvagt A/S om renovering af eksisterende pakhus/ kontorer i alt 2000 m2, samt etablering af nye værkstedsfaciliteter på 1400 m2. Projekteringen opstartes i august 2014, og Hallen & Nordby A/S forestår arkitektarbejdet.

Ingeniørværket

​​CVR: 36035382​​

Mobil: 23 69 15 40

Telefon: 20 11 80 70

Her ligger vi

Nordre Dokkaj 7 2. sal​, 6700 Esbjerg​

Skriv til os

Send os en e-mail: klik ​her